Ud og hjem med bussen

DSC_6033

Om morgenen

For at få den bedste start på dagen, er det meget at forældre og børn følger disse retningslinjer:

Vi vil bede jer komme klokken 8.00 om morgenen og senest klokken 8.10. Vi kører 8.15. De sidste fem minutter er alene til for at børnene kan finde en plads, blive spændt fast og vinke til deres forældre.

Børnehavedagen begynder ved bussen. Forældre må ikke gå med ind i bussen med mindre de skal med hele vejen. så man skal sige farvel inden barnet stiger ombord på bussen. Dette skyldes dels hensynet til børn og personalets pladsforhold i bussen, dels at det tidspunkt, hvor barnet siger farvel, bliver trukket ud.

Har du glemt noget, så giv besked til personalet. Der står for det meste en i døren. Ellers vent et øjeblik, så er vi tilbage.

Husk at vinke til dit barn, hvis I har aftalt det. Selvom det kan være svært, at se børnene gennem de tonede ruder, ser børnene jer.

Vær søde at stille jer på fortorvene, parkere lovligt og at give plads til andre (også selvom I har store cykler).

Når bussen kører klokken 8.15, så kører den. Er døren lukket, er den lukket. I er velkomne til, i så fald at aflevere børnene i Bøgely.

Om eftermiddagen

Når vi kommer hjem, står forældre til de børn der sidder nedenunder foran bussen; omkring den store dør ind til Jerusalemskirken. Det gælder de mindste børn.

Forældre til de børn, der sidder ovenpå i bussen står bag porten indtil opsamlingen i Rigensgade 19. Der skal være frit udsyn fra porten til bussen. Det vil sige at børn, der er hentet skal gå uden om bussen. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager, for de børn der endnu ikke er afhentet. Så venligst overhold det.

Giv plads til hinanden og vis hensyn. Flyt jer væk, når I har hentet barnet. Det er svært for et barn at se sine forældre, når barnet kommer ud af bussen, hvis der står en stor flok voksne i vejen og snakker.

De børn, der kommer i opsamlingen om morgenen, bliver fulgt ned af personalet i bussen v. 8-tiden. Disse børn går først ind i bussen.

De børn, der skal i opsamlingen om eftermiddagen, samles i porten og går op ca. 16.15 sammen med personalet.